Preview Mode Links will not work in preview mode

Smerteuniverset


Jul 17, 2023

Kroniske smerter er en kompleks tilstand, og der kan være mange faktorer, der spiller ind, herunder fysisk skade, inflammation (betændelse), nervebeskadigelse, psykologiske og sociale faktorer. Hvis du ikke forstår, at kroniske smerter er en kombination af mange forskellige faktorer, kan du være i fare for at fokusere på en faktor og vælge en behandling, der ikke adresserer alle de relevante bidragsydere til smerten. Det kan føre til, at de kroniske smerter fortsætter, eller i værste tilfælde forværres, og du står tilbage med en følelse af at have prøvet alt, uden noget egentlig virkede.

I denne artikel vil du lære at forstå hvordan mange forskellige faktorer kan bidrage til kroniske smerter og hvorfor smerter ikke bare er et signal fra kroppen. Vi gør det også forståeligt hvorfor det er på tide at stoppe med, at lede efter den simple og fysiske årsag til dine kroniske smerter og i stedet fokusere på smertehåndtering som din primære behandlingsstrategi. Du får præsenteret nogle af de muligheder, der findes for at behandle kroniske smerter uden brug af medicin, “quick fixes” eller simple løsninger. I stedet vil vise dig hvorfor du med langsigtede løsninger, i de fleste tilfælde ikke bare skal lære at leve med eller “acceptere” kroniske smerter, men har mulighed for at komme tilbage til en hverdag uden begrænsninger af smerter.

Denne episode er en oplæst version af vores artikel: Kroniske smerter: Hvorfor opstår de og hvordan kan de behandles? På vores hjemmeside kan du finde referencer, samt se sjove billeder og videoer som relaterer sig til indholdet i artiklen.

Speaker: Christopher Franck, fysioterapeut og smertebehandler.

___________________________________________________

Vil du lære mere om kroniske smerter og hvordan de kan behandles så er der masser af gratis viden tilgængelig på https://smertevidenskab.dk/


Har du spørgsmål, ideer, ris eller ros, er du velkommen til at skrive til os på info@smertevidenskab.dk